Den historiske baggrund og udvikling af bilbremsepumper kan spores tilbage til de tidlige dage med bilopfindelse. På det tidspunkt var bremsesystemet hovedsageligt afhængig af på hånden bremser og fodbremser. Disse metoder var ikke kun upraktiske at operere, men forårsagede også ofte ulykker på grund af forkert drift. For at løse disse problemer opfandt Lee J. Sturtevant fra De Forenede Staters vakuumbremsesystem, der brugte en vakuumpumpe til at generere vakuum, så bremserne var i en forlovet tilstand, indså automatiseringen og koordineringen af køretøjsbremsning og reducerede forekomsten af ulykker. Med udviklingen af bilindustrien har bremsepumpen gennemgået mange forbedringer. I 1960'erne blev trykket - assisteret bremsevakuumpumpe opfundet, hvilket genererede vakuumtryk gennem en elektrisk vakuumpumpe, hvilket forbedrede ydelsen og lydhørheden i bremsesystemet. I 1980'erne forbedrede anvendelsen af mikro - elektromekaniske systemer (MEMS) yderligere ydelses- og levetiden for bremsepumpen. Det tidlige bremsesystem var hovedsageligt mekanisk bremsning og stod på princippet om håndtag til at bremse gennem friktion mellem friktionsblokke og dæk. Efterhånden som køretøjets hastighed steg, blev denne enkle mekaniske bremse gradvist ude af stand. I 1900 opfandt William Maybach den tidligste tromlebremse, der bremser ved friktion mellem friktionspladen og den indvendige side af bremsetromlen, der roterede med hjulet, men senere blev erstattet af skivebremser på grund af dens varmeafledning og ydelsesproblemer. I 1902 designede Frederick William Lanchester den tidligste skivebremse. Selvom det ikke blev brugt i vid udstrækning på det tidspunkt på grund af materielle og tekniske begrænsninger, med udviklingen af materialeteknologi, blev skivebremser gradvist mainstream.
De tekniske træk ved moderne bremsepumper inkluderer elektriske vakuumpumper, trykhjælpssystemer og anvendelsen af mikro - elektromekanisk teknologi, som forbedrer ydelsen og pålideligheden af bremsesystemet.
